Tirsdag klokken 11:45 uddeles årets Nobelpris i fysik fra Stockholm – og et navn med tæt tilknytning til Aarhus er blandt de mulige vindere.
Det internationale fysikmedie Physics World har udpeget Jeffrey Hangst som en oplagt kandidat. Den amerikanske fysikprofessor har i over 35 år haft sin primære ansættelse på Aarhus Universitet og er i dag en af verdens førende eksperter i antistof.
Gennembrud efter 20 års forskning
Jeffrey Hangst forsker i partikel- og kernefysik og har sin daglige gang på CERN – det europæiske center for partikelfysik i Geneve, Schweiz. Hans arbejde med antistof har i mange år tiltrukket sig opmærksomhed i forskningsmiljøet.
Antistof er den gådefulde masse, der er opbygget af antipartikler på samme måde, som alt stof i verden er opbygget af partikler. Det seneste store gennembrud kom i 2023, da Hangst efter 20 års forskning for første gang kunne dokumentere, hvordan tyngdekraften påvirker antipartikler.
Kandidatfeltet til Nobelprisen er notorisk svært at gætte på forhånd. Nomineringerne gemmes i et arkiv, der først offentliggøres 50 år efter uddeling.
Dansk lys-geni er også i spil
Hangst er ikke det eneste navn med dansk forbindelse, der cirkulerer forud for tirsdagens uddeling. Den danske fysiker Lene Vestergaard Hau, der i dag er professor på Harvard University, nævnes jævnligt som en af de mest oplagte kandidater til en Nobelpris i fysik.
Lene Hau blev verdenskendt i 1999, da hun bremsede en lysstråle ned til blot 17 meter i sekundet – en bedrift der tog videnskabsverdenen med storm, når man tænker på, at lys normalt bevæger sig med knap 300.000 kilometer i sekundet. I 2001 lykkedes det hende at stoppe lyset fuldstændigt i få brøkdele af et sekund.
Skulle hun vinde, ville det markere historien på flere fronter. Kun fem kvinder har nogensinde modtaget Nobelprisen i fysik, der i år uddeles for 120. gang. Det ville desuden blive den 11. videnskabelige Nobelpris til en dansker og den fjerde til en dansk fysiker.
Ti danske nobelpriser i alt
Gennem historien har ti danske videnskabsfolk modtaget en Nobelpris. Første gang var i 1903, senest i 2022. Tre af priserne er gået til danske fysikere: Niels Bohr i 1922 for arbejdet med atomernes struktur, og Aage Bohr samt Ben Mottelson i 1975 for forståelsen af atomkerners struktur.
Derudover har Danmark hentet to priser i kemi – senest til Morten Meldal i 2022 for udviklingen af klik-kemi – og hele fem priser i fysiologi eller medicin, heriblandt Niels Ryberg Finsen i 1903 og August Krogh i 1920.
Prisen uddeles tirsdag klokken 11:45 fra Stockholm.
