Blåmuslinger er ikke bare passive filtrere i havet. De kan registrere fare og gå i forsvarsposition. Det er konklusionen på ny forskning fra Aarhus Universitet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Helminthology.
I en serie laboratorieforsøg udsatte forskerne blåmuslinger for tre forskellige typer parasitter og observerede, hvordan muslingerne reagerede. Resultatet var klart: Når muslingerne registrerede parasitter i det omgivende vand, reducerede de markant deres filtrering.
Op til dobbelt så meget vand uden fare
Forsøgene viste, at blåmuslinger filtrerede op til dobbelt så meget vand, når der ikke var risiko for parasitter til stede. Det dokumenterer, at muslingerne aktivt skruer ned for filtreringen som en forsvarsmekanisme, når de kan detektere en potentiel trussel.
Problemet er, at det netop er filtreringen, der holder muslingerne i live. Gennem vandet optager de de mikroskopiske alger, de lever af. Frygten for parasitter kan altså bogstaveligt talt forhindre muslingerne i at spise.
Og risikoen er reel: Filtrerer en musling vand med parasitter, risikerer den at blive inficeret – med alvorlige konsekvenser for dens helbred.
Konsekvenser for hele økosystemet
Forskningen peger på, at frygtens effekter ikke stopper ved den enkelte musling. Blåmuslinger lever typisk samlet i tætte banker, og hvis mange muslinger samtidig sætter filtreringen ned, mærkes det i hele det omgivende miljø.
Muslingebankernes sprækker fungerer som levesteder for smådyr, fisk og planter, der alle kan påvirkes, når filtreringen falder i et område. Det gør muslingens frygtreaktion til et fænomen med potentielle konsekvenser for hele det marine økosystem.
Forskningen fra Aarhus Universitet bidrager dermed med ny viden om, hvordan selv tilsyneladende simple havdyr reagerer på deres omgivelser – og hvilken rolle den reaktion spiller i det større biologiske billede.
