Akroyoga kombinerer partnerakrobatik og yoga i en træningsform, hvor du udvikler både fysiske og sociale færdigheder. Gennem løft, balance og akrobatiske øvelser arbejder du med styrke, fleksibilitet og koordination, samtidig med at du øver dig i kommunikation, tillid og samarbejde.
Alle kan deltage uanset alder, erfaring eller baggrund. Du behøver ikke at komme med en træningspartner – grupperne blandes løbende, så du får trænet med mange forskellige mennesker og udvikler både dine tekniske færdigheder og dit fællesskab.
Kom i tøj, du kan bevæge dig frit i, og medbring vand. Arrangeret af Akroyoga Aarhus.



















