Dialog på Tværs inviterer til en inspirerende aften, hvor Århus Dialogpris 2026 uddeles. Prisen hædrer personer, grupper eller initiativer, der skaber ligeværdige møder og bygger broer på tværs af kulturer, livssyn og etnisk baggrund.
Aftenen byder på et rigt program med velkomst, forumteater, fællessang, musikoptrædener og oplæg. Blandt de medvirkende er Adam Sønderby og Deeqa Abdalla Ali (forumteater), Nithu (Kuthu By Nithu), Orhan Özgür Turan (saz), Karen Nørskov (oplæg) og rådmand Metin Aydin (tale og fællessang). Efterfølgende finder den officielle præmieoverrækkelse sted.
Et åbent arrangement, der fejrer dialog og fællesskab i Århus. Gratis for alle, men tilmelding senest 31. oktober er påkrævet.






























