Denne workshop giver et samlet overblik over de økonomiske muligheder i den kreative branche og fokuserer på, hvordan du kan opbygge en finansieringsmodel, der hænger sammen med både ambitioner og praksis. Sammen med designer Stine Mikkelsen arbejdes der med værdiskabelse, prissætning og fundraising, så du kan udvikle en konkret plan for et bæredygtigt arbejdsliv.
Du får indsigt i forskellige måder at værdisætte dit arbejde på, forståelse for den kreative branches “kludetæppeøkonomi” samt overblik over relevante indtægtskilder. Workshoppen rummer også konkrete redskaber og skabeloner til prissætning af egne ydelser og projekter samt værktøjer til at udarbejde professionelle projektbeskrivelser, realistiske budgetter og relevante bilag til fundraising.
Underviser Stine Mikkelsen arbejder i krydsfeltet mellem kunsthåndværk og design. Hun har studeret på designskoler i både ind- og udland og har siden 2017 drevet selvstændig kunstnerisk praksis. Derudover har hun erfaring med sparring og formidling som underviser, oplægsholder, paneldeltager og censor. Hos De Kreatives Forretning tilbyder hun både forretningsmæssig og kunstnerisk sparring med fokus på sammenhæng mellem ambitioner, praksis og økonomi.
Workshoppen foregår hos Forbundet Arkitekter og Designere, Aarhus. Det er gratis at deltage for medlemmer af FAOD, men tilmelding er nødvendig. Der er et begrænset antal pladser, og der serveres kaffe/te/vand under workshoppen.




