Et uformelt og nærværende tilbud rettet mod forældre på barsel, gravide og hjemmepassere – uanset køn og rolle. Over fire formiddage skabes der rum til både faglig fordybelse og fællesskab omkring det at være forælder til små børn.
Hver gang mødes gruppen med en inviteret fagperson, som deler viden og erfaringer om det at leve med et lille menneske. Arrangementet inkluderer kaffe, te og let forplejning, så der er tid til både samtale og refleksion.
Barselshøjskolen er et samarbejde mellem Beder-Malling Bibliotek og Beder-Malling Kirker.





















