Hvad sker der, når musikken får kontrol over din kreativitet? I denne workshop lytter du til instrumental musik og lader dine hænder tegne og male inspireret af lyd, rytme og stemning. Du undersøger, hvordan musik kan blive til farver, former og spor på papiret.
Workshoppen er udformet omkring craft-psykologi og kreativ fordybelse. Du behøver ingen tidligere kunstnerisk erfaring – du bliver guidet gennem alle øvelserne med enkle materialer og farver. Der er fokus på processerne og følelsen af at skabe, ikke på det perfekte resultat.
Craft Remix er arrangeret som del af årets "Rytmer udenfor Ringgaden". Der gennemføres to workshops, som kan opleves uafhængigt af hinanden eller som et sammenhængende tilbud.
Praktisk info
- Sted: Viby Bibliotek
- Gratis billetter
- Tilmelding påkrævet





































