Oplev CS Nielsen til en intim solokoncert på Café Støj. Denne aften handler om americana, roots, country og folk mødt med poetisk historiefortælling og stærke melodier. CS Nielsen er sangskriver, sanger og guitarist, der gennem et omfattende koncertvirke i Danmark og udlandet har etableret sig som en markant dansk stemme inden for americana- og rootsmusikken. Han har udgivet fem kritikerroste og prisnominerede album, der skabes ud fra inspiration fra de gamle amerikanske folkemusiktraditioner.
Hans engelsksprogede sange kredser om længsel, håb, kærlighed, tvivl og livet på landevejen. Musikken er enkel og melodisk, mens teksterne forener det personlige med de store fortællinger om livet. Ved denne koncert står CS Nielsen alene på scenen med sin stemme, sin guitar og sine sange – det giver plads til ordene, nærværet og de små nuancer, som skaber en stemningsfuld koncertoplevelse tæt på publikum.
Entré: 175-340 kr. Arrangementet finder sted på Cafe Støj i Aarhus.




