DDC Reunion samler alle med interesse for cybersikkerhed til en dag med hygge, hacking og networking. Du er velkommen, uanset om du tidligere har deltaget i De Danske Cybermesterskaber eller ej, og om du er erfaren eller helt ny i feltet.
I stedet for en klassisk konkurrence er fokus på fællesskab og samvær. Der bliver sat et opgavesæt op på Campfire med både nye og tidligere opgaver, og du kan også vælge at arbejde med andre udfordringer. Samtidig kan du følge cyberlandsholdets hjemkomst fra EM via livestream sammen med de øvrige deltagere.
Der er aftensmad til alle fremmødte, og du skal selv medbringe din egen PC.

























