De døde lykkeligt til deres dages ende er en forestilling om tre venner, der beslutter at dø sammen. Med fysisk teater, dans og levende musik kredser den om sorg, døden og frygten for at stå tilbage alene, og den balancerer mellem humor og alvor i mødet med et emne, mange helst undgår.
Forestillingen udspringer af et personligt tab i ensemblet Danseteatret NordenFra, efter at kollegaen Gitte Kielberg døde i 2021. Herfra er der skabt et scenisk værk om afmagt, tab og de eksistentielle spørgsmål, som følger med at miste. Forestillingen er dedikeret til dem, der har inspireret arbejdet gennem årene og ikke længere er her.
Spilles på Teater Katapult. Entré: Standard 230 // Seniorer (65+) 175 // Kult Katapult + Studerende 120 // Unge u. 25 år 95. Billet skal købes/bestilles.




