Foreningen Bord & Stol inviterer til støttekoncerten Dem Der Var, en aften med fællessang og danske klassikere til hyldest for Bamse, Kim Larsen og Michael Bundesen. Publikum kan både opleve musikken og høre underholdende historier og anekdoter om de tre markante musikere. 50% af overskuddet går direkte til fordel for udsatte børn og unge.
På scenen medvirker Anders Munch fra Anders Munch & Broderskabet, Claus Petersen fra ShubiForSjov og Thomas Bomle Engelund fra Bomles Venner. Anders Munch har siden 1995 turneret med sit Kim Larsen Gasolin' show og har blandt andet medvirket i Go' Aften Danmark og TV2-udsendelsen "Vi holder Danmark i Live". Claus Petersen er kendt for sin hyldest til Shu-bi-dua og Michael Bundesen, mens Thomas Bomle Engelund fortolker Bamses Venner med fokus på et autentisk udtryk og har deltaget i Stjerneklar på DR, hvor han nåede finalen.
Dørene åbner kl. 19:00. Arrangementet finder sted på Hermans - Tivoli Friheden, Hermanns event-ø. Billet skal købes eller bestilles på forhånd.




