Søger du en pause fra en hektisk eller udfordrende tilværelse? Over fire eftermiddage inviterer vi til kreative øjeblikke med ro, koncentration og frihed til at være i øjeblikket uden præstationspres.
I hver session fordyber vi os i en enkelt håndværksaktivitet og udforsker, hvad der sker, når vi prioriterer processen frem for det færdige resultat. Der stilles ingen krav om kunstnerisk formåen, og ingen forudsætninger er nødvendige. Vi arbejder i et roligt tempo med plads til både koncentreret arbejde, stilhed og samtale.
Denne gang arbejder vi med viklebilleder — garn, tråd, farver og rolige, gentagne bevægelser. En biblioteksformidler med certificering inden for craft-psykologi leder jer gennem aktiviteterne.
Arrangementsserien er udviklet i samarbejde med Thin Blue Line og henvender sig især til pårørende til mennesker i vanskelige situationer, men er også åben for alle voksne, der ønsker sig en kreativ pause og et beroligende sted at være.
Øvrige datoer i serien
- 7. oktober
- 21. oktober
- 4. november
- 18. november





