Hvad er grænserne for EU's indblanding i ligestillingsspørgsmål? Denne debat handler om, hvilken rolle unionen skal spille i kampen for ligestilling – og hvordan ansvaret fordeles mellem europæisk og national politik.
Baggrunden er EU's stigende fokus på ligestilling gennem regler om løngennemsigtighed, kønskvoter og bekæmpelse af vold mod kvinder. Men medlemslandene er langt fra enige om, hvor grænsen skal gå. Danmark, Ungarn og Polen er blandt kritikerne af, at EU involverer sig i emner som familiepolitik, barsel og sociale rettigheder, som traditionelt har været nationalt ansvar.
Under debatten kigger vi på, hvor langt Europa er kommet med ligestillingen – hvor EU har opnået resultater, og hvad der stadig er udfordringer. Vi drøfter dagens situation i Danmark og EU, og vi sætter fokus på spørgsmål som: Hvilket ansvar har EU over for medlemslandene? Hvordan skal arbejdet organiseres fremadrettet? Og hvordan sikrer vi reel forandring på tværs af grænserne?
Oplægsholdere
- Helene Forsberg-Madsen – direktør i Kvinderådet
- Signe Uldbjerg Mortensen – faginspektør på Museet KØN og ekstern lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
Moderator: Helena Juric, projektleder i DEO.
Praktisk info
Onsdag 4. november 2026, kl. 17:00–18:30 på Dokk1, Store sal, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C. Gratis adgang, men tilmelding er påkrævet.
























