Familien Hassan er en teatraliseringsaf Steffen Stubagers prisbelønnede bog fra 2024, hvor Yahya Hassans mor og fire søskende – Kawther, Khadeeja, Abd Al-Salam og Abdullah – for første gang fortæller deres historie. Forestillingen handler om søskendekærlighed, familietraumer og det tomrum, som Yahya Hassans død i 2020 efterlod. Gennem deres øjne udfolder sig historien om opvæksten i boligkvarteret Trillegården ved Aarhus – en rejse præget af flygtningetraumer, familievold, sociale svigt og en søgen efter fodfæste i møde med parallelsamfund og danske virkeligheder, som sjældent gives plads på scenen.
Instruktør Sargun Oshana, som er prisbelønnet irakisk-dansk, bringer denne fortiet virkelighed til live. Yahyas fire søskende spilles af Ellaha Lack, Zere Celik, Arian Kashef og Wahid Sui, mens kurdiske Rezwan Taha – sanger og musiker – komponerer musik og sange og optræder som Yahyas mor, Hanan. Forestillingen er på turné rundt i landet i november og december. Oplev den på et teater nær dig.
Sted: Musikhuset Aarhus










































