En stærk forestilling om søskendekærlighed, rodløshed og det miljø, som Yahya Hassans digte udsprang fra. Baseret på Steffen Stubagers bog fra 2024, hvor Yahyas mor og fire søskende — Kawther, Khadeeja, Abd Al-Salam og Abdullah — fortæller for første gang om opvæksten i Trillegården ved Aarhus og familiens kamp gennem rodløshed, flygtningetraumer og samfundsmæssige udfordringer.
Den prisbelønnede irakisk-danske instruktør Sargun Oshana dramatiserer denne fortælling om en fortiet virkelighed i dagens Danmark. De fire søskende spilles af Ellaha Lack, Zere Celik, Arian Kashef og Wahid Sui. Kurdiske sanger og musiker Rezwan Taha komponerer ny musik og nye sange samt medvirker på scenen.
Medvirkende:
- Zere Celik, Ellaha Lack, Arian Kashef, Wahid Sui
- Rezwan Taha (musik og sang)
Kunstnerisk hold: Instruktør Sargun Oshana, scenografi og lysdesign Benjamin la Cour, kostumedesign Cengiz Güdücü.
Entré: 245-325 kr.












































