Børn og voksne inviteres til en teaterfest på Teaterhuset Filuren, hvor fantasi og fællesskab står i fokus. Under vejledning af erfarne teaterpædagoger udforsker I sammen teatrets virkemidler gennem leg, bevægelse og fortælling.
Deltagerne skaber små fortællinger og eventyrlige øjeblikke i teatersalens sceniske rum. Blandt aktiviteterne kan være udforskning af kostumers uendelige muligheder, ordenes magiske veje eller en søgen efter mystiske historier ved hjælp af lys og lygte. Der er fokus på samarbejde og nærvær mellem barn og voksen, men også rum for større gruppeskaberprocesser.
Tilrettelagt af Teaterhuset Filurens forskellige undervisere og teaterpædagoger gennem sæsonen.
Praktisk: Entré 80 kr. Det anbefales, at der deltager én voksen pr. barn. Alle deltager aktivt på gulvet. Medbring en drikkedunk og tag behageligt tøj, der tillader fri bevægelse.

























