Oplev forpremieren på DR's nye program, hvor ti mennesker flytter ind i fem lejligheder ved siden af hinanden uden at vide, hvad eksperimentet handler om. Efter kort tid går strømmen - og bliver væk i tre døgn.
Følg deltagerne, mens de navigerer hverdagen uden elektricitet - ingen lys, varmt vand, internet, køleskab eller komfur. Med knappe og ulige ressourcer udfolder der sig spørgsmål om solidaritet: Søger de alene deres eget vel, eller hjælper de hinanden?
Efter filmvisningen møder du nogle af programdeltagerne samt psykolog Annemette Staal, der perspektiverer deres reaktioner og handlinger.
Arrangementet er en del af temadagen "Sammen om beredskab" på Dokk1, fyldt med samtaler, foredrag og gratis fællesspisning. Både forpremieren og flere aktiviteter kræver gratis billet - bestil din plads for at være sikker.





























