Cellisten Janne Fredens og pianisten Søren Rastogi fejrer udgivelsen af albummet RESURGENCE med en særlig koncert, hvor værker af den russiske komponist Leokadiya Kashperova (1872-1940) præsenteres. Den første samlede indspilning af hendes to cellosonater bringes til live i Kammermusiksalen på Det Jyske Musikkonservatorium.
Kashperova var en højt anerkendt pianist og komponist i sin samtid – elev af Anton Rubinstein og senere lærer for Igor Stravinskij. Efter den russiske revolution forsvandt hendes musik næsten helt fra koncertsalene. I dag oplever hendes værker en bemærkelsesværdig genopdagelse, blandt andet via BBC Radio 3 og opførelser af orkestre som BBC Symphony Orchestra og Rundfunk-Sinfonieorchester Berlin.
Sonaterne rummer musikalske forbindelser til Brahms, Tjajkovskij og Rachmaninov, men præsenterer samtidig en selvstændig og kraftfuld komponiststemme. Fredens og Rastogi har arbejdet indgående med værker i halvandet år, herunder som del af FOKU-projektet ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Program
Koncerten kombinerer uddrag af sonaterne med to informative oplæg:
- Dr. Graham Griffiths (City St George's, University of London) forelæser om "Leokadiya Kashperova: A New Dawn". Han er blandt verdens førende Kashperova-forskere, forfatter til den første Cambridge-udgav biografi og redaktør for Boosey & Hawkes' udgaver af hendes musik.
- Lars Hannibal (guitarist, OUR Recordings) taler om arbejdet med at indspille, udgive og promovere klassisk musik i dag – set gennem linsen af RESURGENCE-projektet.
Efter koncerten serveres vin og snacks, med mulighed for at møde musikerne og diskutere værket og indspilningen.















































