Hvad betyder det, at vi lever i en epoke fyldt af uro, polarisering og radikale omvæltninger? Folkeuniversitetet og idéhistoriker Mikkel Thorup inviterer til en serie filosofiske foredrag på Kulturbodega Bellis, hvor vi dykker ned i klassisk tænkning for at få perspektiv på aktuelle kriser. Hver aften sættes et presserende nutidsspørgsmål op mod en vigtig tekst fra en tidligere ombrydningsperiode – fra Kant og Marx til Orwell og Freud.
Dette foredrag handler om amerikanske konspirationsteorier og deres stadig større indflydelse på europæisk politik. Udgangspunktet er Richard Hofstadters berømte essay The Paranoid Style in American Politics fra 1964, som analyser den mistillid og konspirationstænkning, der historisk har karakteriseret amerikansk politiske bevægelser. I dag ser vi denne amerikanske paranoide stil blive importeret ind i danske og europæiske politiske diskurser – med alarmerende hastighed. Mikkel Thorup udforsker, hvad det betyder, når mistillid og konspirationstænkning bliver almindelige værktøjer i politisk debat.
Arrangementet er del af en vedvarende serie, der afholdes hver tirsdag fra uge 43 til midten af december (undtagen 24. november). Her får du mulighed for at stille skarpe spørgsmål, høre nuanceret analyse og være med i en fælles refleksion – alt sammen i hyggelige omgivelser med et glas øl eller en anden drik i hånden.



































