Oplev Harpin Wolf & The Black Sheep i en særlig jubilæumskoncert, der markerer 20 år siden bandets opstart. Med dyb respekt for bluesgenrens traditioner præsenterer bandet både velkendte klassikere og mindre kendte numre, hvor de bliver løftet ind i en helt ny musikalsk dimension.
Genren blues har sine rødder i sorte sange om slaveriets lidelser, modstand og hårdtprovede skæbner. Harpin Wolf & The Black Sheep formår at bevare denne dybde og følelsesmæssige styrke, mens bandet samtidig skaber det paradoksale: glad blues. De tre medlemmer leverer en kraftig og drivende rytme, suppleret af vokalisten Harpin Wolfs karakteristiske sang og mundharpe-spil, som skifter gennem koncerten.
Bandet udgav debutalbummet "Workin' Man" i 2018, hvor titlenummeret er en egenprodukion. I 2021 fulgte en digital udgave af nummeret "Muddy Water". Harpin Wolf & The Black Sheep søger dialog med publikum og ønsker at skabe en fælles oplevelse gennem musikkens kraft.
Praktisk info
- Sted: Folkestedet
- Entré: 150 kr
- Arrangør: Folkestedets Venner i samarbejde med Aarhus Bluesforening

























