Tag med på en afslappende sejltur gennem Aarhus havn og oplev byen fra en helt ny synsvinkel. Turen tilbyder mulighed for at blive sat af ved Aarhus Ø ved badehusene og fortsætte på egen hånd ind på øen.
Under sejlturen får du både smukke udsigter til Aarhus fra søsiden og fascinerende historier om byens arkitektur, kunstinstitutioner, historiske træskibe og alt det øvrige, I møder undervejs. Hvis Aarhus Ø tiltaler dig, kan du hoppe af ved badehusene og opleve øen på nærmeste hold – fra cafékultur og teater til Aarhus Øje, Nikoline streetfood og meget mere.
Ombord finder du også bar med vin, fadøl, sodavand og snacks. Turen varer 1 time og 45 minutter og afsluttes ved Springvandet eller Herman Sallings plads, eventuelt med nye passagerer fra øen. Du kan også sidde udenfor og nyde vejret.
Priser: Voksne 160 kr, børn under 12 år 50 kr, børn under 3 år gratis.





















