Ida Lilja er sangskriver, producer og vokalist, der blander alternative udtryk med power-pop-performance. Hendes musikunivers handler om autenticitet, mod, rummelighed og livsglæde – alt sammen pakket ind i en ørn-på-albuen-energi, der ikke lader sig besnære af janteloven. Med dansk lyrik, der er både direkte og nærvær, stræber hun efter at inspirere på tværs af aldersgrupper og være forbillede for unge. P3-værterne Ena Cosovic og Marie Hobitz har karakteriseret hendes stemme som oldschool, quirky og uimodståelig, samt hendes udtryk som storladent, larger than life, organisk og levende.
Siden sit dansksprogede debut i 2024 har Ida Lilja optrådt blandt andet på Pumpehuset, Posten, Musikhuset Aarhus, Uhørt Festival og Kultursalonerne Gisselfeld. I 2025 nåede hun finalen i KarriereKanonen og spillede ved SPOT Festival og Koncertsalen. Hun har også været support for When Saints Go Machine.
Som support optræder Lauritz, der udforsker pop-musik uden filter. Hans sange handler om familietragedier, kærlighed, skam, uretfærdighed og alt det, mennesker normalt holder tilbage. Musikken er personlig, rå og ubarmhjertigt ærlig, men med håb som udgangspunkt. Med melodik, der hænger ved, og tekster, der tager tæt, pushes popmusikken mod mindre hyggelige, mere ærlige og mere menneskelige territorier. Lauritz har blandt andet varmet op for Saveus og gennemført en soloturné rundt i Danmark med intimkoncerter for unge med sociale udfordringer.
Entré: 135 kr
![Ida lilja [support: lauritz]](/_next/image/?url=https%3A%2F%2Fevent-images.autopress.dk%2Fevents%2Fsrc-20357362.webp&w=3840&q=75)
























