Lær grundlæggende træbearbejdning på dette introduktionskursus hos Træværkstedet. Du får fuld vejledning og træner vigtige snedkerdiscipliner ved at bygge en fin, klassisk skammel efter fast model.
Gennem projektet arbejder du med centrale maskiner og værktøjer – blandt andet rundsav, afretter, tykkelseshøvl og fræser. Modellen sikrer, at du får en bred introduktion til træværkstedet og kan tage din egen skammel med hjem bagefter.
Kurset henvender sig til alle – erfaring kræves ikke. Undervisningen foregår på dansk og omhandler sikker maskinbrug. Du betaler desuden ca. 150 kr. for materialer direkte på værkstedet.
Efter kurset har du mulighed for at arbejde videre med egne projekter og designs på værkstedet.














