Lektiehjælpen Tusindfryd er en frivilliggruppe, der tilbyder gratis lektiehjælp og samtaletræning til mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Her kan både børn og voksne få hjælp med skolearbejdet i en venlig og støttende atmosfære.
Du bestemmer selv, hvor ofte du vil komme – bare mød op på biblioteket uden tilmelding. Tilbuddet er helt uden omkostning og drives af frivillige.





