Leth's Jazz præsenterer Stefan Pasborg Trio på Cafe Støj. Stefan Pasborg har gennem de seneste 15-20 år markeret sig som en af de mest succesfulde danske instrumentalister med mere end 1.000 koncerter i 40 forskellige lande på 5 kontinenter samt en lang række væsentlige udgivelser. Han er også kendt som initiativtager bag blandt andet Ibrahim Electric og pladeselskabet ILK Music.
I denne nye trio får han selskab af Carsten Dahl på piano og Fredrik Lundin på saxofon. Publikum kan vente en aften med smuk og inderlig musik og stærke musikalske ekspeditioner. Medvirkende: Stefan Pasborg, trommer, Carsten Dahl, piano, Fredrik Lundin, sax. Entré: 280-470 kr.




