Bent Bro, Danmarks uofficielle konge af far-jokes og tidligere forsanger i det legendariske vestjyske band Tørfisk, inviterer på en hyggelig og sjov aften på Folkestedet. Med sin karakteristiske vestjyske humor og underspillede stil tager Bent publikum med på en rejse ind i far-jokernes verden.
Denne aften handler om, hvad der gør en far-joke virkelig sjov – fra hvordan den konstrueres og serveres til præcis den rigtige timing og udførelse. Bent fortæller historier fra det vestjyske samtidig med, at han blander humor, sang og musik ind i en uhøjtidelig og varm atmosfære med plads til både dårlige og gode jokes.
Program:
- 17:30 – Dørene åbner
- 18:00 – Spisning
- 18:30 – Underholdning med Bent Bro
Entré er 50 kr. inkl. aftensmad. Alle mænd er velkomne – kom og vær med til en aften med højt til loftet og masser af grin.

























