Steno Museet bliver en kommandocentral for børneastronauter i efterårsferien. Rumskibet er slidt op efter år i verdensrummet og har brug for din hjælp på vej tilbage til Jorden. Tag på en interaktiv mission gennem museet, hvor du løser opgaver og møder nye udfordringer.
Aktiviteter:
- Følg sporene gennem museet og løs opgaver undervejs
- Besøg Maskinrummet og skab data ved at opdage mønstre – udviklet i samarbejde med Institut for Datalogi, Aarhus Universitet
- Kom ombord på rumskibet og lær om navigation, kommunikation og energiforsyning
- Træk en rumdragt på og få taget et eventyrfoto
- Planetarieforestillinger om rumskrot og stjerner kl. 11, 12, 13, 14 og 15 (anbefales fra 6 år; 30 kr. ud over entréen)
En fascinerende blanding af eventyr, læring og interaktiv leg for hele familien.





















