Oplev en dag fyldt med mulighed for at møde frivillige soldater fra Hjemmeværnet i Østjylland og få indsigt i deres arbejde og opgaver. Besøg stands, se uniformer, våben og udstyr, og stil spørgsmål til mennesker bag uniformen.
Programmet spænder vidt med foredrag, workshops og underholdning hele dagen — blandt andet møder med tv-personlighederne Rasmus Kragh og Niels og Bente fra "Alene i vildmarken", historier fra tidligere PET-chef Frank Jensen, samt diskussioner om beredskab og kriseledelse. Et highlight er forevisning af "Når alt slukker" med efterfølgende talk. For børn og familier er der bl.a. escape room (fra 13 år), perleworkshop og et live show.
Arrangementet er gratis for alle og er en del af DR's nationale indsats "Sammen om beredskab".



















