Når Vinden Vender er ny dansk dramatik og et intenst familiedrama om tre generationer af mænd, der forsøger at forstå hinanden og den tid, de lever i. Jens har inviteret sin søn Henrik og sit barnebarn Victor til den årlige brændekløvning, men traditionen tager en anden drejning, da det viser sig, at Jens har fældet alle træerne på sin grund. Forestillingen kredser om generationskløfter, maskulinitet i opbrud, tavshed, skam, kærlighed og de mønstre, der går i arv.
Herning Ny Teater præsenterer forestillingen med Bjarne Henriksen, Paw Henriksen og Thor Støvelbæk. Instruktør er Simon Boberg, og Edward Lloyd Pierce står for både scenografi og lysdesign. Varighed: 90 min med pause. Aldersgruppe: Fra 16 år.
- Entré: Børn/Unge: 75 kr
- Gruppe, Voksen: 180 kr
- Løssalg: 240 kr
- Sted: Teatret Svalegangen




