Hvordan taler vi med børn og unge om globale kriser uden at øge deres bekymringer? Dette foredrag behandler børns og unges reaktioner på ord som "hybridkrig", "droner" og "beredskab", som de møder i nyheder og på sociale medier.
Du får indsigt i, hvad børn og unge bekymrer sig over, ifølge Børns Vilkår og deres arbejde med BørneTelefonen og HØRT. Eksperter deler konkrete strategier for at skabe tryghed gennem åben dialog og kendte rutiner — både før og under kriser. Der er mulighed for at stille spørgsmål og udveksle erfaringer.
Arrangementet er en del af temadagen "Sammen om beredskab" på biblioteket, hvor der hele dagen afholdes foredrag, aktiviteter og samtaler om beredskab i samarbejde med DR, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Østifterne. Gratis billet anbefales for at sikre plads.





















