Shibori er en traditionel japansk indfarvningsteknik, hvor stof transformeres fra ensfarvet til mønsret gennem snøring, vridning og viklinng. Stoffet pakkes omkring forskellige objekter som plastikrør, træklodser, pinde og kugler – alt tilgængeligt på værkstedet. Efter farvebadet bliver stoffet udpakket og afsløring flotte, uventede mønstre.
Du arbejder med hørlinen og bomuld og indfarver med blå farve. Du kan medbringe dit eget stof eller købe det på værkstedet. Kurset ledes af Inge Marie Pallesen og arrangeres i samarbejde mellem Godsbanens Åbne Værksteder og Skolen for Kunst og Design.






















