Tomas Høffding, bassist og sanger fra det internationale band WhoMadeWho, præsenterer sit soloprojekt – en intim og personlig musikalsk oplevelse på dansk. Her blander han varme analoge vibes i stil med Mac Demarco med elektroniske elementer, der minder om Fred Again og Kraftwerk.
Projektet kombinerer trommemaskiner, analoge synthesizere og spansk guitar med Høffdings karakteristiske vokal. Over stærke baslinier og en solidt groovende stortromme fortæller han sange om livet – både de smukke og de svære øjeblikke. Fra hysteri mod månen til refleksioner over skilsmisse, åbne forhold og uventede møder med kærlighed. Musikken inviterer til både dans og afslapning, afhængigt af stemningen.
Program:
- Doors kl. 19
- Opvarmning (tba) kl. 20
- Tomas Høffding kl. 21









































