Prøv curling med en sjov introduktion, hvor træningsøvelser og spil kombineres. Der er holdtræning med individuel vejledning efter behov, og du kan deltage en eller flere gange. Arrangementet er lavet af Aarhus Curling Klub.
Prøvetræningen er gratis og foregår i Århus skøjtehal. Efter nogle prøvegange kan du blive medlem af klubben for 425 kr. for et helt år. Der er mulighed for at låne udstyr eller leje det billigt. Medlemskab giver også mulighed for at spille med klubbens øvrige medlemmer søndag aften 18.30. Medbring løse bukser og varmt, tyndt sportstøj som fingerhandsker og skiundertrøje.




