En grøn workshop hvor du lærer at reparere og give nyt liv til dine favoritstykker tøj gennem visible mending. Med introduktion til broderiteknikker kan du forvandle huller, pletter og slidte områder til smukt og personligt håndværk – uden at skulle have nogen forhåndsviden.
Workshoppen er arrangeret af Åbyhøjs Grønne Nabofællesskaber og handler om at reducere tekstilaffald, værne om vores ressourcer og opleve glæden ved at skabe med egne hænder. Tag gerne et stykke tøj med, der har brug for lidt ekstra omsorg.
Program:
- 15.00: Workshop – Visible mending (Åbyhøjs Grønne Nabofællesskaber)
- 17.30: Vegetarisk middag med bælgfrugter serveret af Åby Bibliotek
- Mulighed for at blive til Kreative Aftener frem til kl. 21
Gratis at deltage – tilmelding obligatorisk.


















