Viby læsekreds samles til en åben bogsamtale, hvor lokale stemmer med erfaring inden for social- og sundhedsfag diskuterer Stine Askovs roman "Varme hænder". Arrangementet fungerer som opvarmning til TeaterJaNejMåskes teaterforestilling af samme roman.
Samtalen bliver indledt med oplæsninger fra TeaterJaNejMåske, som præsenterer udvalgte passager fra romanen. Du skal ikke have læst bogen på forhånd — oplæsningerne sikrer, at alle kan følge med i debatten. Alle er velkomne til at deltage aktivt i samtalen og dele deres tanker om romanens temaer.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.



























