Oplev en unik aften med badmintonlegenden Viktor Axelsen, der i samtale med sportsvært Morten Ankerdal deler historien om sin ekstraordinære karriere. Fra talent til verdensstjerne – få indsigt i vægen til to VM-titler, to olympiske guldmedaljer og sejre i verdens mest prestigefyldte badmintonturnering, All England.
Viktor fortæller åbent om sin usædvanlige vej til toppen som en af verdens bedste spillere i en sport domineret af asiater, og deler de bedste anekdoter fra badmintonens største arenaer. Hør om hans tilgang til træning, hans utraditionelle metoder og hans markante holdninger – samt den svære balance mellem familie, karriere og det ansvar, der følger med at være forbillede for tusindvis af fans.
I foråret tog Viktor Axelsen en af sit livs sværeste beslutninger, da en langvarig rygskade tvang ham til at indstille sin karriere. På denne aften kommer du helt tæt på en bemærkelsesværdigt ærlig og dedikeret sportsudøver, hvis dedikation over 16 år har sat international standard.
Entré fra 399 kr.






















