18 børn og unge i Aarhus har på ét år givet anledning til bekymring om radikalisering og ekstremisme. Det viser en opgørelse fra Aarhus Kommune, som har registreret 18 sager fra august 2025 til august 2026.
Bekymringerne kommer blandt andre fra lærere og pædagoger og er af meget forskellig karakter. Det fortæller Trine Nedbo, der leder kommunens kriminalpræventive indsats, til DR.
Kommunen har sammen med Østjyllands Politi gennemført bekymringssamtaler med børnene og de unge for at vurdere, hvor alvorlige bekymringerne er.
Fra holdninger i klasseværelset til trusler
Nogle sager handler om begyndende tegn på radikaliserede eller ekstremistiske holdninger, som for eksempel er blevet ytret i et klasselokale. Det kan ifølge Trine Nedbo være nok til, at en lærer kontakter kommunen.
I andre tilfælde har børn og unge delt ekstremistisk indhold på nettet, og enkelte sager handler om trusler.
På spørgsmålet om, hvorvidt børnene og de unge er så ekstreme, at det kan føre til skoleskyderier eller lignende, svarer Trine Nedbo, at det i værste fald er dér, man kan ende. Men det gælder langt fra de fleste sager. Kommunens indsats er forebyggende, og derfor kommer bekymringerne ind tidligere, end børnene og de unge kommer med konkrete trusler, siger hun.
Gadehjørnet er rykket online
Ifølge Trine Nedbo er det en stor udfordring, at de miljøer, der kan påvirke børn og unge, i højere grad findes på digitale platforme. Kommunen oplever en stigning i henvendelser om netop de online netværk.
Hun sammenligner det med et gadehjørne, der tiltrækker unge, som får en problematisk adfærd: “De gadehjørner er nu rykket online”.
DR har tidligere i år skrevet om to alvorlige sager med mulig forbindelse til netværk inden for såkaldt nihilistisk voldelig ekstremisme (NVE). I den ene blev tre teenagedrenge anholdt for formodede terrorplaner mod Hadsten Skole. I den anden forsøgte en 14-årig dreng at sætte ild til en moské i Aarhus.
Bag mange af de 18 sager gemmer der sig børn og unge, som har det svært. Trine Nedbo peger på børn i ekstrem mistrivsel, som ofte er ensomme og kan søge fællesskaber andre steder, særligt online. Dér kan de komme ind i mere ekstremistiske fællesskaber, hvor de ifølge hende kan være meget påvirkelige.
Kommunen efterlyser klare regler
Aarhus Kommune forsøger blandt andet at forebygge radikalisering gennem samtaler og workshops på skoler og ungdomsuddannelser.
Men ifølge Trine Nedbo er der også brug for at styrke indsatsen på de digitale platforme. “Vi mangler lovgivning, retningslinjer og arbejdsgange for, hvordan kommunale medarbejdere må agere og være online.”
Hun peger på, at der er ubesvarede spørgsmål om databeskyttelse, og om medarbejdere skal fortælle, hvem de er, når de kontakter unge på nettet. Det skal afklares, hvis kommunen skal blive bedre til at nå børnene, inden de bliver trukket længere ind i ekstremistiske miljøer, mener hun.
