Nedlukning rammer svømmehaller og daginstitutioner: ‘Det er stadigvæk kritisk’

Lars Christensen

En fejl i kriminalregisteret har sat udstedelsen af børneattester på pause. Det mærkes nu konkret i svømmehaller, daginstitutioner og idrætsforeninger landet over – og kommunerne frygter, hvad der sker, hvis det trækker ud.

Gellerupbadet i Aarhus må lukke dørene for offentligheden fra på søndag. Årsagen er ikke manglende vedligeholdelse eller tekniske problemer – men en fejl i kriminalregisteret, der har sat al udstedelse af børneattester i bero.

Uden mulighed for at indhente de lovpligtige attester ved nyansættelser kan svømmehallen ikke bemande sig med nok livreddere til at holde åbent. Skoler og idrætsforeninger vil dog fortsat kunne benytte faciliteterne.

– Jeg håber, de får styr på det hurtigst muligt, så vi kan få en masse børn ud i vores idrætsfaciliteter igen, siger Heidi Frostholm, forvaltningschef for Sport og Fritid i Aarhus Kommune.

Vagtplaner i klemme i Randers

Aarhus er ikke alene. I Randers melder kommunen om lignende udfordringer – her er det daginstitutionerne, der mærker presset, når vagtplanerne skal gå op.

– Vi forsøger at løse det ved at bruge nogle af de kendte vikarer, vi har, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt. Han understreger dog, at løsningen ikke er holdbar på sigt.

– Hvis vi kommer hen over 14 dage, så kan vi også komme i en situation, hvor det går ud over vores drift, siger han.

Fejlen: Data slettet i kriminalregisteret

Rigspolitiet lukkede ned for udstedelse af børneattester i sidste uge, efter at det kom frem, at data ved en fejl var blevet slettet fra kriminalregisteret. Det betyder, at oplysninger, der kan være relevante for udstedelse af børneattester, muligvis ikke fremgår korrekt af dem.

Da nedlukningen blev meldt ud, lød vurderingen, at fejlen ville være udbedret inden for en til to uger. Den prognose fastholder Rigspolitiet ifølge DR.

Men selv et par uger kan vise sig at være for lang tid for de kommuner, der allerede kæmper med at få hverdagen til at fungere.

Også kritisk i København

I København beskriver børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) situationen som alvorlig – og tiltagende.

– Det er stadigvæk kritisk. For hver uge, der går, er det mere og mere kritisk, siger han til Ritzau.

Timingen er særlig uheldig, fordi kommunen i september typisk trækker på unge pædagogmedhjælpere, der er klar til at arbejde, inden de påbegynder deres studier. Dem kan man ikke ansætte uden en gyldig børneattest.

Foreløbigt klarer man sig ved at lægge ekstra arbejde på de vikarer, der allerede er godkendt og i systemet – men det er ikke en løsning, der kan holde måneder ud.

– Der er grænser for, hvor mange måneder vi kan blive ved med at drive rovdrift på vikarerne, siger Jakob Næsager.

Se Aarhuss begivenheder

Teaterstykket: Varme hænder
Underholdning
30.okt

Teaterstykket: Varme hænder

fredag 30. okt.·17:00
Viby Bibliotek
I dagFrederiksbjerg
Meotine. Stock & Sample Sale
Musik & Liv
29.okt

Meotine. Stock & Sample Sale

torsdag 29. okt.
Lille Torv 6A
Frederiksbjerg
Miaw
Musik & Liv
31.okt

Miaw

lørdag 31. okt.·19:00
Phono
WeekendFrederiksbjerg120 kr
Kulturrig gåtur gennem Aarhus
Læring & Netværk
31.okt

Kulturrig gåtur gennem Aarhus

lørdag 31. okt.·11:00
Aarhus Culture Walk
WeekendFrederiksbjergUdendørs
Kunst på Åby bibliotek: K40 Kulturuge – Kulturkunst
Kunst & Kultur
27.sep

Kunst på Åby bibliotek: K40 Kulturuge – Kulturkunst

søndag 27. sep.·07:00
Åby Bibliotek
Åbyhøj
Von Quar
Musik & Liv
31.okt

Von Quar

lørdag 31. okt.·20:00
TRAIN
WeekendFrederiksbjerg
Hit Med 80'erne
Musik & Liv
30.okt

Hit Med 80'erne

fredag 30. okt.·20:00
Viruphuset, Hjortshøj
I dagVejlby
STM Lagersalg
Musik & Liv
31.okt

STM Lagersalg

lørdag 31. okt.
STM Sport A/S
WeekendÅbyhøj