Emil Nielsen står bag en bog om sit liv. Den 29-årige målmand er opvokset i Aarhus og har spillet for Nantes, Barcelona og Veszprem. Han fortæller i “Vejen til målet – en historie om at holde fast” om opture og nedture, og om at miste sin far midt under OL i Paris i 2024.
Aarhus-knægten Emil Nielsen udgiver bog om sorg under OL og vejen til toppen

Håndboldmålmand Emil Nielsen, der er opvokset i Aarhus, har skrevet bogen “Vejen til målet”. Den handler om meningitis, Skjern og om at miste sin far midt under OL i Paris.
Hvem er Emil Nielsen?
Emil Nielsen er en dansk håndboldmålvogter, født i 1997, der er kendt for at spille for Danmarks herrehåndboldlandshold og for guld ved VM 2021 og 2025.
Bogen har han skrevet sammen med journalisten Jesper Gaarskjær. Den udkommer på forlaget Lindhardt og Ringhof.
Fra Aarhus til Skjern
Bogen følger i store træk Emil Nielsens liv i kronologisk rækkefølge, og tiden i Aarhus fylder en del. Her handler det om barndommen i beskedne kår, gennembruddet på byens ligahold og en alvorlig meningitis-sygdom, som næsten kostede ham hele karrieren, før den for alvor var kommet i gang.
Derefter går turen til Skjern Håndbold, hvor han spillede to sæsoner, før han rejste til udlandet. Her genopstod han som målmand efter sygdommen, og redningerne vendte tilbage. Samtidig kæmpede han med en kalender, som han ifølge bogen ikke er så gode venner med. Undskyldningerne for at komme for sent til træning og taktikmøder står i kø.
Om at skrive bogen siger Emil Nielsen til TV MIDTVEST:
- “Det var virkelig lærerigt. Jeg synes, det er blevet skidegodt, og så håber jeg også, at andre synes det.”
Landsholdet og sorgen i Paris
Bogen handler også om landsholdet, om drømmen om den rød-hvide trøje og om landstræner Nikolaj Jacobsens kritik af hans manglende seriøsitet. Den kritik forbavsede og forandrede ham, dog ikke meget. Andre kapitler handler om en klatretur i en tagrende, som næsten invaliderede den ene hånd, og om kærligheden til hustruen Sara.
Det mest personlige afsnit handler om OL i Paris. Dagen efter kampen mod Frankrig fik Emil Nielsen at vide, at hans far var død. Sportschef Morten Henriksen bankede på døren og bad ham ringe til sin mor. Han skriver, at han var splittet mellem at rejse hjem og at blive. En sportspsykolog vurderede, om det var forsvarligt, at han blev, og han blev clearet.
Tvivlen forsvandt ikke. I bogen skriver han:
- “Jeg vil ikke svigte holdet.”
Skærmet fra pressen
Emil Nielsen beskriver, at han ikke ønskede, at historien om faderens død kom ud. Forbundet orienterede pressen, men oplysningen var klausuleret. Han skriver også, at han ikke havde det tætteste forhold til sin far, men at han stadig var hans far, og at hans familie også er Emils familie.
Under turneringen spillede han mod Egypten og Argentina, og han endte med at blive i Paris. Før kampen mod Norge talte han med Sara på en gåtur uden for OL-byen. Hun sagde, at han skulle blive. Han skriver, at beskeden var rar at få, og at den gjorde situationen enkel.
Hele bogen er udkommet hos Lindhardt og Ringhof.








