Høkasse og sylteglas. Det lyder som relikvier fra en svunden tid, men ifølge Besættelsesmuseet i Aarhus er det præcis den slags løsninger, vi bør have i baghånden, hvis strømmen eller gasforsyningen svigter.
Museet har indrettet et rum i kælderen som en kvistlejlighed fra 1944 – komplet uden powerbank, kreditkort eller mobiltelefon. Her får besøgende et konkret billede af, hvordan hverdagen så ud under besættelsen, og hvad vi kan bruge af den viden i dag.
Et alternativ til komfuret
Under krigen var gas til ovn og komfur afgørende – ligesom vi i dag er afhængige af strøm. Men gasforsyningen var langt fra stabil, og mange husstande måtte finde alternativer.
– Det er hårdt rullede eksemplarer af en avis, som kan ligge og ulme langsomt inde i sådan en ovn, så man har varme til madlavningen i længere tid, siger Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør på Besættelsesmuseet.
Mange husstande havde en høkasse til at holde mad varmt eller færdigtilberede det, og mange fik også installeret et brændekomfur, som blev tændt op med avisbriketter. Museumsinspektøren er klar i mælet om, hvad vi kan lære af det:
– Hvis vi skal lade os inspirere af dengang, så vil det være en god idé at have alternativer til det elektriske komfur, siger han.
Trangia-sættet og omnia-ovnen er moderne svar på den samme udfordring.
Sylte, fermentere og gemme gulerødder i sand
Med begrænsede muligheder for at fylde indkøbskurven gjaldt det om at få maden til at holde så længe som muligt.
– Det med at sylte og henkoge fik en kæmpe renæssance under besættelsen, fordi folk var klar over, at man skulle have et godt forråd til at klare sig gennem vinteren, siger Søren Tange Rasmussen.
For dem, der ikke er til syrligt, er der andre muligheder. En gammel husmormetode er at lægge gulerødder i en spand med jord eller sand – så er de gode i en sammenkogt ret eller lignende.
Hold varmen uden centralvarme
Manglen på gas og kul betød, at man sjældent kunne varme lejligheden op til behagelige temperaturer i de kolde perioder. Sivsko til de kolde tæer og kakkelovn var praktiske løsninger, og tørv, affaldstræ og lignende holdt kakkelovnen i gang.
Det minder om energikrisen i 2022, hvor offentlige bygninger kun blev varmet op til 19 grader – men det var dog stadig varmere end under besættelsen.
– Selvom det ikke er så politisk korrekt, er det måske en god idé at have en form for varmekilde, der er brænde eller lignende, siger museumsinspektøren.
Hold dig orienteret – også uden internet
Under besættelsen var Demokraten byens avis i Aarhus. Foruden nyheder fra krigen blev der også delt gode tips og tricks – husmor til husmor gennem avisspalterne.
FM-radioen var en fast del af stueindretningen dengang, og den er stadig relevant i dag. En radio, der kører på batteri, håndsving eller lignende, er fortsat en pålidelig måde at holde sig orienteret på, hvis strømmen forsvinder.
Besættelsesmuseet i Aarhus er åbent for alle, der vil se og mærke, hvordan hverdagen så ud under krigen – og lade sig inspirere til at forberede sig på fremtidige kriser.
