Lær at sy din egen mulepose fra bunden og tag den med hjem samme dag. Du får udleveret et mønster og bliver guidet undervejs, så du kan følge med uanset dine forkundskaber, da der ikke kræves nogen erfaring.
Materialer stilles til rådighed, men du er også velkommen til at medbringe dit eget stof.
Workshoppen ledes af Carolina Agno, der er multikreativ og underviser i alt fra symaskinehåndtering til visible mending. Hun har fokus på at skabe fællesskab gennem det kreative håndværk, og alle workshops er trygge og rare rum med plads til kreativitet.
Eventet er et samarbejde mellem FO Aarhus og Aarhus Try Out og er forbeholdt studerende på en videregående uddannelse, som her kan prøve noget nyt i Aarhus.










































