Har du en idé, du gerne vil have printet, skåret eller fremstillet, eller er du bare nysgerrig på digital fabrikation? Åbent Lab i Maker-Lab på Dokk1 giver dig plads til at arbejde på egne projekter med værktøjer som 3D-printere, laserskærer og skæreplotter.
Her kan du også prøve lodning og varmetryk. Personalet vejleder og hjælper gerne ved maskinerne, men det er dig, der bestemmer, hvad projektet skal være.

































































