Strik-In er en strikkecafé på Tranbjerg Bibliotek, hvor du kan mødes med andre over strikketøj og hæklerier. Der er plads til både nybegyndere og erfarne, og I hjælper hinanden videre med jeres egne projekter.
Der deles tips og tricks, og der er god tid til snak sammen, mens man nyder en kop te eller kaffe. Det er uforpligtende at deltage, så du kommer bare de gange, det passer ind i din kalender.




















































