Et hus bliver tegnet, og to mennesker skal finde ud af, hvordan man bor sammen. Forestillingen Hjem stiller spørgsmål ved, hvordan vi deler rytmer, rutiner og rum, når vi er forskellige, og hvad hjem egentlig er: et sted, en følelse eller et menneske.
Publikum inviteres tæt på scenen, og rammerne er afslappede med få regler. Man kan bevæge sig rundt, tage pauser eller blot observere. Forestillingen er udviklet i samarbejde med lokale fra blandt andet en varmestue, et asylcenter og en kirke, og bygger på deres syn på hjem. Den har samtidig undervisningsfokus på at skabe et rum, hvor forskellige mennesker kan føle sig velkomne.
- Medvirkende: Jeppe Pachaï, Kristian Herlev og Cecilie Reshide































































