Et hus bliver tegnet, en flytter ind, og to mennesker skal finde ud af at leve sammen. Kaosteaters forestilling Hjem er en sanselig og afslappet opsætning om det genkendelige og sårbare i at dele plads med mennesker, man ikke nødvendigvis forstår.
Forestillingen stiller spørgsmål om, hvad hjem er: et fysisk sted, en følelse eller et menneske. Publikum kan bevæge sig frit rundt, tage pauser eller blot observere. Medvirkende er Jeppe Pachaï, Kristian Herlev og Cecilie Reshide, og forestillingen er udviklet i samarbejde med dramatiker og iscenesætter Regina Rex.








































































