Aarhus Cricket Club søger nye talenter og tilbyder gratis vintertræning for børn og unge, der har lyst til at prøve cricket. Klubben træner i øjeblikket 12 børn, og holdet ledes af to engagerede trænere, Ronja og Rahul.
Har du eller dit barn lyst til spillet, er du velkommen til at møde op og prøve det. Alle får to gratis træningsgange, og hvis man synes om det, kan man derefter blive medlem af klubben.












































































