Har du stået i en situation til julefrokosten, hvor en bemærkning fik dig til at tøve med, om du lige var blevet krænket, eller om det bare var en joke? Denne workshop er til netop de øjeblikke, hvor det er svært at finde ud af, hvordan man reagerer.
Sabrina Vitting-Seerup, forsker og formidler, viser eksempler på de små, subtile bemærkninger, som især kvinder ofte møder. Hun fortæller om forskning i mikroaggressioner, ubevidste bias og de sociale forventninger, der ofte lægger ansvaret for stemningen på kvinderne. Sammen med deltagerne bygger I et fælles „comeback-bibliotek“, som man kan tage med sig og bruge, næste gang en bemærkning rammer uventet.
Workshoppen er inspireret af Søster til Søster, som er kendt for at tale om køn og ligestilling på Instagram.


































































