En formiddag for børnene med aktiviteter, og for de voksne med kaffe og hyggeligt samvær. Hver måned starter det med en halv times fælles aktivitet, fx sang og rytmik, sanselege, motorikbane, børneyoga, bålhygge, hoppepude eller krea.
Bagefter er aktivitetsrummet og atriumhaven åben for fri leg og hygge på tværs af familier og aldre. Det er et arrangement, deltagerne er med til at skabe: man hjælper med at fylde kaffe på kanden og rydde legetøj op, og den, der har lyst, kan stå for en aktivitet eller spille op til fællessang.








































































