Viby IF Håndbold (Damer) inviterer til gratis prøvetræning for kvinder, der har lyst til at prøve kræfter med holdsport i et fællesskab. Træningen starter med omkring 45 minutter fysisk træning, typisk løb eller styrketræning, og fortsætter med ca. halvanden times haltræning.
Klubbens damesenior-hold består af en blanding af unge spillere, rutinerede kræfter og dem midt imellem. Holdet spiller i Danmarksserien og Serie 1, og målet er både god håndbold og et stærkt sammenhold, også udenfor banen. Klubben giver samtidig unge spillere mulighed for at træne med seniorholdene, så overgangen fra ungdom til senior bliver lettere.
































































