Nepal omtales ofte som en religionshistorisk tidsmaskine, hvor man kan møde hinduisme og buddhisme i former, der for længst er forsvundet andre steder. I dette foredrag kigger forskningslektor Bjarne Wernicke-Olesen nærmere på, om det holder stik.
Der vil blive set på gamle manuskripter, hemmelige traditioner bevaret i Kathmandudalen og den særlige nepalesiske blanding af hinduisme, buddhisme og tantra, samt kastesystemet. Bjarne Wernicke-Olesen er forskningslektor i indiske religioner og sprog i Oxford, og hans forskning handler især om gudindedyrkelse og tantra.




















































